Viden om beskæring

Bliv klogere på reglerne for beskæring i skel

Hvis du deler hæk med naboen, så har du måske oplevet, at der er dele af din nabos beplantning, der rækker ind over din have. Det kan være, at naboens store egetræsgrene generer din adgang til sollys i løbet af dagen, og der kan det være fristende at gribe motorsaven for en hurtig løsning. Men det må du fra et juridisk perspektiv sådan set – i langt de fleste tilfælde – ikke gøre, og du kan heller ikke kræve, at naboen selv griber motorsaven og kommer problemet til livs. I dette indlæg kan du få indsigt i, hvad og hvornår du må gøre noget i disse situationer.

Tre tilfælde, hvor du gerne må beskære naboens beplantning

Langt de fleste naboer er heldigvis til at tale sig til rette med, og hvis du ovenikøbet selv tilbyder at foretage beskæringen af beplantningen eller træet, kan du i visse tilfælde sågar vise dig at gøre dem en tjeneste. Hvis den gode dialog ikke bærer frugt, får du her tre eksempler, hvor du alligevel gerne må beskære naboens træ:

  • Grene vokser ind igennem et fælles hegn: Hvis I deler et hegn i stedet for en hæk, og grene er vokset igennem, må du gerne foretage beskæring i skellinjen. Beskæring i skellinjen vil sige, at du beskærer det, der er på din side af hegnet.
  • Grenene er i vejen for dit havearbejde: Hvis naboens træ har lange grene, der hænger så lavt over din grund, at du fx ikke kan få græsslåmaskinen ordentligt rundt i kanten, må du gerne foretage beskæring i skellet.
  • Sikkerheden er ikke længere i orden: Hvis grenene udgør en direkte sikkerhedsfare af den ene eller anden årsag, kan du kræve, at din nabo skal foretage en beskæring i skellet. Du må dog ikke selv gøre det. Hvis naboen ikke møder sin pligt, kan du kontakte det lokale Hegnsyn, som har mandat til at pålægge naboen beskæring i skellet.

Hvis du slet ikke kan komme igennem til din nabo, og du ikke kan inddrage Hegnsynet i dit tilfælde, kan du ty til domstolen. Det er dog sjældent fordelagtigt for nogen af jer, da det er dyrt og oftest opslidende for det fremtidige naboskab. Det er dog set før.

 

Vi hjælper med din træfældning på Sjælland. Ring os op og fortæl om opgaven

Ring til os